Borger.dk Læs op Blanketter Selvbetjening Kontakt Indeks
Indhold

 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er et tilbud til alle børn og unge mellem 0 og 17 år og deres familier.

Her er ansat et antal psykologer, børnefysioterapeuter og konsulenter (læsekonsulenter, specialpædagogiske konsulenter og synskonsulenter).

Alle forældre kan få rådgivning og vejledning - også selv om barnet ikke er begyndt i skolen endnu.

Hvis barnet har vanskeligheder, eller hvis familien ønsker råd om opdragelse m.v., kan man altid aftale tid for at få en samtale om problemerne.

Vi arbejder på skolerne, i daginstitutionerne, i dagplejen og kommer også i hjemmene. I samarbejde med de voksne, der omgiver barnet, søger vi at nå til en forståelse af problemerne og at finde relevante handlemuligheder. Ofte vil en målrettet rådgivning, specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, der tager udgangspunkt i barnets behov, kunne afhjælpe vanskelighederne.

 

På denne hjemmeside kan man søge information om PPR´s arbejdsområde og faggrupper. Ønsker man yderligere oplysninger er man velkommen til at kontakte PPR via telefon, E-mail eller brev.

Har du spørgsmål vedrørende tale-, høre- eller sproglig udvikling, er det Tale-Høre-Centret på Danmarksgades skole du har brug for - du kan komme til deres hjemmeside her.

.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning • Giørtz Plads • 6760 Ribe • 76 16 88 70 •